Nyhed

Tunstall og Aquatime indgår samarbejde

By 08/07/2021No Comments

Tunstall indleder et samarbejde med virksomheden Aquatime, der står bag det intelligente drikke-glas, som blandt meget andet kan forebygge dehydrering. Det er et godt match, der tilføjer ekstra muligheder til Tunstall Cognitive Care®.

Færre indlæggelser pga. dehydrering, støtte til at ældre kan blive boende i eget hjem og hjælp til plejepersonalet. Det er fordelene ved den intelligente løsning, der både kan minde en borger om at drikke og sende data til plejepersonalet.

Det intelligent glas

Automatiske påmindelser gør det nemmere at huske væskeindtag i løbet af dagen. Det kan ske via ”nudging” med lyd eller lys i glasset. Dermed kan også personalet blive opmærksomme på, om borgeren får tilstrækkelig væske. 

Perspektiver i samarbejdet

Begge virksomheder ønsker at øge livskvaliteten hos ældre borgere – og støtte mulighederne for at blive boende i eget hjem. Dertil også at gøre hverdagen nemmere for pleje- og sundhedspersonalet.

”Hos Tunstall ønsker vi at give kommunerne mulighed for at være på forkant med en borgers udvikling og levere en løsning – Tunstall Cognitive Care®, der håndterer alle borgeres behov for samarbejde med plejen i eget hjem. Her passer det intelligent glas fint ind, da drikkemønster kan dokumenteres, forebygge og motivere til et bedre liv,” siger Anette Stjerne, Sales Director hos Tunstall A/S.

Kim Toft Madsen, CEO hos Aquatime, udtaler: ”Vores løsning passer fint til Tunstalls sortiment – ikke kun i Danmark, men også internationalt, hvor vi også er langt med et muligt samarbejde. Vi ser gode muligheder for begge virksomheder, da vi supplerer hinanden godt.” 

Mere information 

Flere oplysinger fås af:

Du kan også besøge www.tunstall.dk og www.aquatime.dk

Om Tunstall

Tunstall udvikler og leverer løsninger til sikring og kommunikation indenfor sundheds- og plejeområdet. Løsningerne omfatter bl.a. personalesikring, demenssikring, kaldeanlæg til plejehjem, hospitaler og psykiatri, samt nødkald til private og til hjemmeplejen. Virksomheden har hovedkontor i England og er repræsenteret i 30 lande verden over. Tunstalls danske afdeling ligger i Stilling, ved Skanderborg.

Om Aquatime

Aquatime er en ung dansk CareTech virksomhed som udvikler, markedsfører, leverer, supporterer og vedligeholder markedsledende, intelligente og intuitive IoT-løsninger til forebyggelse af dehydrering i Danmark og internationalt. Kundegruppen er den offentlige og private sundheds- og plejesektor. Virksomheden har adresse i København.